Business i Svendborg: Vindmøller, vandværk og nye lokale investeringer

AfNyheder om business

September 2026 bød på flere konkrete erhvervsrelaterede begivenheder i Svendborg Kommune. Måneden omfattede blandt andet en investeringsbeslutning om tre vindmøller ved Svendborg, indvielsen af det nye Skovmølleværket, en lokal erhvervssalon om digitalisering samt nye aktiviteter inden for camping, detailhandel og byudvikling. Oplysningerne nedenfor byggede på kommunale sider, officielle virksomhedsoplysninger, pressemeddelelser og lokale medier.

Kort overblik

Et af månedens største projekter var beslutningen om at gennemføre et vindmølleprojekt ved Svendborg. NRGi Renewables blev ejer af to af de tre planlagte møller, mens projektets oprindelige udvikler, Lars Kronshage fra Ødemark Gods, blev ejer af den tredje. Projektet havde været under udvikling siden 2018 og var blevet videreudviklet i et samarbejde mellem parterne siden foråret 2025.

September omfattede også færdiggørelsen og indvielsen af Skovmølleværket. Det nye vandværk blev opført af Svendborg Vand, Arkil og Rambøll i et partnering-samarbejde. Værket blev afleveret til tiden, og den endelige regning landede omkring fem millioner kroner under det oprindelige budget på 76 millioner kroner.

For lokale virksomheder havde måneden desuden et tydeligt fokus på udvikling og netværk. Svendborg Kommune afholdt den 25. september erhvervssalonen “Skab værdi med lokale specialister” i Work2gether i Tinghusgade. Arrangementet indgik i kommunens arbejde med at forbinde virksomheder med lokale kompetencer, blandt andet inden for digitalisering.

Turisme og detailhandel var også synlige i september. Carlsberg Camping modtog næsten 400.000 kroner fra Den Lokale Aktionsgruppe for Syd-, Øst- og Midtfyn til en ny satsning, mens en ny forhandler af brugte elbiler åbnede på Englandsvej. Begge initiativer havde betydning for henholdsvis turismeomsætning og udbuddet af handels- og serviceaktiviteter i kommunen.

Vindmølleprojektet ved Svendborg rykkede tættere på realisering

Den 30. september blev det offentliggjort, at NRGi Renewables havde truffet investeringsbeslutning om et projekt med tre vindmøller ved Svendborg. To møller skulle ejes af NRGi Renewables, mens den tredje skulle ejes af Lars Kronshage fra Ødemark Gods. Projektet var dermed gået fra længerevarende udviklingsarbejde til en konkret ejer- og investeringsmodel.

Projektet havde været under udvikling siden 2018. Siden foråret 2025 havde NRGi Renewables og Ødemark Gods arbejdet sammen om at færdigudvikle projektet og bringe det frem mod den endelige beslutning. For Svendborg Kommune havde det betydet, at et lokalt energiprojekt blev koblet sammen med en større energivirksomheds investeringskapacitet.

Det præcise investeringsbeløb blev ikke offentliggjort, men den samlede investering blev oplyst til at være et trecifret millionbeløb. En del af strømmen skulle afsættes gennem en PPA-aftale med energihandelsselskabet Mind Energy. En PPA-aftale er en langsigtet aftale om køb og salg af strøm og gav projektet en fast kommerciel ramme for en del af produktionen.

De tre møller forventedes at kunne være i drift i løbet af 2028. For det lokale erhvervsliv lå betydningen især i projektets efterspørgsel efter rådgivning, anlægsarbejde, transport og tekniske leverancer i etableringsfasen. Samtidig ville projektet kunne bidrage til den lokale energiforsyning, når møllerne var sat i drift.

Skovmølleværket blev indviet under budget

Svendborgs nye vandværk, Skovmølleværket, blev indviet den 25. september efter tre års partneringsamarbejde. Svendborg Vand havde været bygherre, mens Arkil og Rambøll havde deltaget i projekteringen og opførelsen. Samarbejdsformen havde betydet, at entreprenøren var inddraget allerede i projekteringen sammen med bygherren og rådgiveren.

Vandværket blev færdigt til tiden, og den endelige pris landede omkring fem millioner kroner under det oprindelige budget på 76 millioner kroner. Den økonomiske afvigelse var væsentlig, fordi den viste, at projektet kunne afsluttes med en lavere anlægsudgift end forudsat uden forsinkelse i tidsplanen.

For virksomheder i Svendborg Kommune havde et nyt vandværk betydning ud over selve byggeperioden. Stabil vandforsyning var en grundlæggende forudsætning for både produktionsvirksomheder, fødevarevirksomheder, institutioner og serviceerhverv. Et moderne værk kunne samtidig styrke den langsigtede forsyningssikkerhed i et område, hvor virksomheder var afhængige af driftssikre offentlige forsyninger.

Projektet illustrerede desuden den rolle, som lokale og regionale entreprenører, rådgivere og forsyningsselskaber havde i kommunens anlægsopgaver. Partneringmodellen samlede kompetencerne tidligt i processen og blev i dette tilfælde kombineret med både rettidig aflevering og en lavere slutpris end budgetteret.

Digitalisering og lokale erhvervsrelationer

Svendborg Kommune afholdt den 25. september en erhvervssalon med overskriften “Skab værdi med lokale specialister”. Arrangementet fandt sted hos Work2gether på Tinghusgade 43 i Svendborg og var åbent for tilmelding. Temaet placerede digitalisering og brugen af lokale specialister centralt i kommunens erhvervsrettede aktiviteter.

Erhvervssalonen havde betydning, fordi digitalisering ofte krævede adgang til konkrete kompetencer snarere end alene overordnede strategier. For mindre virksomheder kunne lokale netværk gøre det lettere at finde rådgivere og samarbejdspartnere til eksempelvis digitale arbejdsgange, kommunikation, salg eller tekniske løsninger. Arrangementet gav dermed en lokal ramme for at omsætte digitalisering til virksomhedsnære projekter.

Kommunens erhvervs- og iværksætterfunktion havde i forvejen fungeret som indgang for virksomheder, der ønskede at drøfte en konkret sag. Erhvervssalonen supplerede denne funktion med en fælles begivenhed, hvor virksomheder og specialister kunne mødes. For Svendborg Kommune var det en måde at understøtte relationer på tværs af brancher uden at gøre indsatsen afhængig af én enkelt virksomhed eller sektor.

Den lokale forankring var central. Arrangementet blev afholdt i Svendborg og blev organiseret af Svendborg Kommune som en del af initiativet Kobling Sydfyn. Det knyttede erhvervsarbejdet til kommunens egen erhvervsservice og til de lokale miljøer, hvor iværksættere, rådgivere og etablerede virksomheder kunne mødes.

Turisme og nye lokale investeringer

Carlsberg Camping modtog i september næsten 400.000 kroner fra Den Lokale Aktionsgruppe for Syd-, Øst- og Midtfyn, LAG SØM. Tilskuddet skulle bruges på en ny satsning, der skulle tiltrække flere gæster. Campingpladsen havde fået nye ejere i vinteren før september, og de havde i 2026 haft deres første højsæson med ansvaret for driften.

Investeringen havde lokal betydning, fordi campingvirksomheder skabte efterspørgsel hos flere dele af det lokale erhvervsliv. Gæster lagde ikke kun penge på selve overnatningsstedet, men også hos butikker, restauranter, oplevelsesaktører og transportvirksomheder. En satsning på flere gæster kunne derfor få virkning uden for campingpladsens eget regnskab.

At støtten kom fra LAG SØM, viste samtidig, at lokale turismeprojekter kunne få adgang til midler gennem et bredere udviklingsprogram for Syd-, Øst- og Midtfyn. For virksomheden gav bevillingen mulighed for at udvikle tilbuddene efter et ejerskifte og for at arbejde mere målrettet med at tiltrække gæster i et marked, hvor sæsonlængde og belægningsgrad var afgørende.

September viste dermed en anden type erhvervsaktivitet end de større anlægs- og energiprojekter. Her var der tale om en eksisterende lokal virksomhed, som søgte vækst gennem en konkret investering i gæstegrundlaget. Det gjorde turismeerhvervet til en synlig del af månedens lokale erhvervsbillede.

Handel, havn og byudvikling

En ny forhandler af brugte elbiler åbnede i september på Englandsvej 2 i Svendborg. Cars A/S havde lejet den tidligere bilforretning og ville bruge stedet til køb og salg af brugte elbiler. Etableringen betød, at en tidligere bilhandelslokation igen blev taget i brug til detailhandel med motorkøretøjer.

Den nye forretning placerede sig i en branche, hvor ændringer i drivmidler og bilpark havde skabt et voksende marked for elbiler. For Svendborg Kommune gav åbningen et lokalt salgssted for brugte elbiler og bevarede samtidig handelsaktivitet på en eksisterende erhvervsadresse. Det havde betydning for både området omkring Englandsvej og for kommunens samlede udvalg af bilrelaterede serviceydelser.

På Østre Kaj fortsatte diskussionen om fremtiden for de to store DLG-siloer. Svendborg Kommune havde tidligere inviteret investorer, virksomheder, fonde og andre interesserede aktører til at indsende projektforslag om den fremtidige anvendelse af en eller begge siloer. Siloerne var dermed fortsat knyttet til en udviklingsproces, hvor bygningernes fremtid kunne få betydning for havneområdet.

Havnearealer havde en særlig erhvervsmæssig betydning i Svendborg, fordi de både rummede eksisterende virksomheder, kontorer og muligheder for nye funktioner. Debatten om siloerne handlede derfor ikke kun om bevaring eller nedrivning, men også om, hvordan et centralt areal kunne anvendes fremover. Kommunens invitation til projektforslag åbnede for, at private og almennyttige aktører kunne komme med konkrete idéer.

Arbejdsmarked og virksomhedsgrundlag

De tilgængelige opgørelser viste, at der i august 2026 var 1.145 tilmeldte ledige i Svendborg Kommune, hvilket var 0,6 procent færre end året før. Tallet beskrev situationen umiddelbart før september og gav et relevant udgangspunkt for at vurdere arbejdsmarkedet ved månedens begyndelse. Der forelå ikke i det tilgængelige materiale en særskilt opgørelse, der dokumenterede den samlede udvikling gennem hele september.

Arbejdsmarkedstallene skulle ses sammen med kommunens virksomhedsstruktur. Lokale opgørelser viste en betydelig koncentration af beskæftigelsen blandt de største arbejdsgivere, mens bugserings-, bjærgnings- og redningsvæsenet var angivet som en dominerende branche i den registrerede lokale beskæftigelse. Det gjorde udviklingen hos større arbejdsgivere særlig vigtig for den samlede beskæftigelse i kommunen.

Septemberprojekterne viste samtidig, at erhvervslivet havde flere forskellige drivkræfter. Energiinvesteringen ved Svendborg var kapitaltung og langsigtet, vandværket var et offentligt forsyningsprojekt, campingtilskuddet rettede sig mod turisme, og erhvervssalonen handlede om kompetencer og netværk. Tilsammen viste de, at virksomhedernes vilkår i Svendborg Kommune blev påvirket af både anlæg, forsyning, turisme, handel og arbejdsmarked.

For Svendborg Kommune bestod opgaven derfor ikke alene i at tiltrække nye virksomheder. Kommunen skulle også understøtte eksisterende virksomheder, sikre velfungerende infrastruktur, skabe adgang til kompetencer og håndtere udviklingen af centrale arealer som havnen. Begivenhederne i september 2026 gav konkrete eksempler på disse forskellige dele af den lokale erhvervspolitik.

Kilder

Relaterede artikler